Nyt fra Fjernvarmens Serviceordning
29.05.2026
Logo
 

Opdateringer i indberetningssystemet fra mandag d. 1. juni 2026

Den store nyhed i denne release er et nyt fælles design for servicerapporterne. Det giver boligejerne en bedre oplevelse: én rapport, der er nem at overskue, og hvor montørens resultater og forbedringsforslag fremgår allerede på første side.

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

  • Ny samlet servicerapport
    Tilstandsrapport og Teknisk rapport samles i ét dokument med nyt layout for Energitjek, Hovedeftersyn og Vedligeholdelsestjek. Hovedeftersyn og Vedligeholdelsestjek får desuden "barometre" for afkøling og forbrug på forsiden.

  • BBR-opslag og tabeller
    Du har nu direkte adgang til boligens BBR-oplysninger om opvarmede arealer m.m. Alle links til tabeller, OIS, BBR osv. er samlet øverst til højre på alle skærmbilleder.

  • Energimærket vises i rapporten
    Hvis boligen har et energimærke, hentes deklarationen automatisk ind, så du kan se energikonsulentens vurdering og anbefalinger.

  • Ellers er alt ved det gamle – næsten
    Ved nyt tilslutningsanlæg (ny unit) skal du sætte kryds. Hvis alle tjekpunkter samtidig er i orden, markeres "Funktionsafprøvning" øverst på rapporten. Brugerfladen er justeret, og nye felter giver en vejledende advarsel, hvis en indtastet værdi virker for høj eller lav.

  • Husk dine standardlister
    Se eksempler på, hvordan du sparer tid med systemets standardliste-funktion.

  • Husk at bestille materialer inden sommerferien
    Sekretariatet holder sommerlukket i uge 29-30. Sidste frist for bestilling er onsdag den 8. juli.
 
 
 

Én samlet servicerapport

Det skal være nemt for boligejeren at få overblik over resultatet af servicebesøget. Derfor er Tilstandsrapporten og den Tekniske rapport nu samlet i én servicerapport, så boligejeren kun skal forholde sig til ét dokument.

Alle de vigtigste resultater står samlet på forsiden – inklusive grafiske barometre, der med et enkelt blik viser, hvordan boligens varmeanlæg klarer sig på afkøling og forbrug. Forsiden viser også boligens areal, energimærke og montørens forbedringsforslag – opdelt på forbrug, varmtvandssystem, varmefordelingsanlæg og tilslutningsanlæg. De tekniske detaljer findes længere inde i rapporten for dem, der vil dykke ned i tallene.

Det nye layout gælder for alle tre rapporttyper:

  • Energitjek
  • Hovedeftersyn
  • Vedligeholdelsestjek
 
 
 
 

Direkte link til boligens BBR-oplysninger m.m.

Når du har indtastet boligens adresse, henter systemet automatisk de links, du skal bruge for at få direkte adgang til fx BBR-data. Linkene findes via knappen, der altid ligger øverst på skærmbilledet. Det er også her, du finder opslagstabeller til vurdering af energibehov samt de undervisningskompendier, du kender fra dit montørbevis.
 
 
 
 
 

Energimærket vises i rapporten

Dette er en service så boligejeren kan sammenholde sit energiforbrug med de oplysninger, energikonsulenten har givet i energimærket. Et energimærke består af to ting:
Kilde: sparenergi.dk
  • En deklaration på en skala A-G, hvor A er godt og G er skidt.
  • En liste med forslag til energiforbedringer – opdelt i rentable forslag og forslag, der bedst gennemføres i forbindelse med vedligeholdelse eller andre projekter i boligen.

Figuren viser, hvordan energimærkerne typisk fordeler sig efter bygningernes opførelsesår. Det vigtige er, at energimærket afspejler boligens nuværende tilstand – ikke hvordan den var, da huset blev bygget. Energimærker gælder i 10 år, så oplysningerne er måske ikke helt opdaterede, men giver alligevel et godt fingerpeg.

I servicerapporten vises den deklaration, der specifikt gælder for den bolig, hvor du er på servicebesøg.

 
Det ser sådan ud:
 
 
Ud over deklarationen kommer der også et link til selve energimærkerapporten for den konkrete bolig. Den kan du også kigge i – måske finder du inspiration til flere eller bedre forbedringsforslag i servicerapporten.
 
 
 

Husk dine standardlister – det sparer tid

Der er flere standardlister til din rådighed forskellige steder i systemet. I nogle tilfælde har vi lagt forslag op i listerne. Du kan altid supplere med dine egne foretrukne versioner. Husker du at bruge dem?
 
Standardliste for varmeanlæg
Her kan du lægge forskellige versioner af komplette varmeanlæg ind. Hvis du fx arbejder med hovedeftersyn på en række typehuse, hvor radiator- og gulvvarmeanlæg i al væsentlighed er ens, kan det spare en del tid, at du ikke skal taste det hele ind hver gang. Gem anlægget som et standardanlæg, og træk det frem, hver gang du kommer til et hus af den pågældende type.
 
 
Standardliste for vurderinger og forbedringsforslag
Her kan du lægge de vurderinger ind, som du oftest benytter. Det sikrer dig én gang for alle mod stavefejl og giver dig den formulering, du gerne vil have. Samtidig får du husket de forudsætninger og argumenter, som boligejeren bør kende, når boligejeren skal tage stilling til dine forslag.

Tryk på den sorte stjerne yderst til højre for at gemme teksten i din personlige standardliste med opslagstekster. Der er både en liste for vurderinger og en liste for anbefalinger. Du kan hente tekster fra listerne ved at trykke på det firkantede ikon med den gule stjerne ud for hver rubrik.

 
 
Du vælger fra listen ved at trykke på den sorte pil til højre:
 
 
 
 
 

Husk at bestille materiale inden sommerferien

Sekretariatet holder sommerlukket i uge 29-30 (13.-24. juli).

Sørg derfor for at bestille mærkater og andet trykt materiale i god tid – husk, at mærkater skal anvendes ved hvert servicebesøg.

Sidste frist for bestilling: onsdag den 8. juli.

Vi ønsker alle en god sommer!

Bestil materialer   »